MinEjerforening indstillet til Grundfos Achievement Award 2021

Grundfos støtter iværksættermiljøet i Østjylland med netværk, viden og kolde kontanter.

Kasper Frandsen
August 15, 2021
Nyheder

Grundfos støtter iværksættermiljøet i Østjylland med netværk, viden og kolde kontanter. MinEjerforening modtog tidligere på året legatet "EarlyCash" som er blevet investeret i videreudvikling af administrations-platformen.

”For Grundfos er det helt naturligt at tage aktiv del i at støtte, styrke og udvikle et stærkt innovationsmiljø. Vores virksomhed er bygget på en fantastisk idé og evnen og drivkraften til at føre den ud i livet. Vi har store forventninger til de ambitiøse startups fra iværksættermiljøet i The Kitchen, som vi ser frem til at følge i deres udvikling,” siger Henrik Ørskov Pedersen, Senior R&D Director hos Grundfos.

The Kitchen er det forhenværende kommunehospitals gamle køkken, som i dag er et sprudlende kontorfællesskab hvor MinEjerforening holder til. Det kan du læse mere om her. Brian Bech Nielsen, der er rektor for Aarhus Universitet, åbnede kontoret i Februar 2020, kort inden corona-nedlukningen af Danmark. Det kan du læse om her.

“Vi står et ganske særligt sted lige nu – både som universitet og som samfund. Der er brug for nye løsninger indenfor alt fra energi til ernæring. Universiteterne vil gerne (..) tage udfordringen op med at bidrage til de løsninger ,” Lone Olsen, Erhvervsdirektør, Aarhus Universitet

I April blev vi gjort opmærksomme på, at MinEjerforening, på baggrund af de fremskridt, vi har opnået i første kvartal 2021, er blevet indstillet til "Grundfos Achievement Award". En pris, der gives for iværksætternes præstation siden modtagelsen af "EarlyCash" legatet.  

Ved en ceremoni tirsdag d. 15. juni med tilstedeværelse af Henrik Ørskov fra Grundfos og Rektor for Aarhus Universitet Brian Bech Nielsen, skal MinEjerforening dyste mod to andre iværksættere. I den forbindelse har "The Kitchen" lavet et portræt af Kasper Frandsen, der er den daglige driftsleder i MinEjerforening.