Skal en grundejerforening have et CVR nummer?

Hvornår skal en grundejerforening have et CVR-nummer?

Kasper Frandsen
August 13, 2021
Administration
Hvornår skal en grundejerforening have et CVR-nummer?

Der er ikke et lovkrav om at alle grundejerforeninger skal have et CVR-nummer. Det skriver erhvervsstyrelsen her:

Frivillige foreninger er ikke forpligtet til at have et CVR-nummer, og de har som udgangspunkt heller ikke nogen afgifts- eller oplysningspligt over for det offentlige.

Kun hvis en forening er skattepligtig, afregner A-skat, modtager modtager tilskud fra det offentlige, eller har erhvervsmæssige indtægter (her tæller kontingenter, udlejning af lokaler til egne medlemmer og så videre, ikke med) - er der et lovkrav om, at foreningen skal have et CVR nummer. Det skriver skat her.

Til spørgsmålet skal en grundejerforening have et CVR nummer, er svaret altså at Erhvervsstyrelsen giver mulighed for, at langt de fleste ikke behøver at oprette et CVR nummer, når det er en helt almindelig grundejerforening.

Dog hører vi hos MinEjerforening, i stigende grad, at bankerne af deres eget initiativ, kræver at foreningerne opretter et CVR nummer.

Selvom det kan gøre arbejdet lidt mere besværligt, kommer de nye krav som et led i bankernes kamp mod hvidvask. Det må vi så støtte op om. Danske Bank har en fornuftig og letlæst forklaring lige her. Derfor vil stadig flere grundejerforeninger opleve, at svaret er "Ja, grundejerforeninger skal have et CVR-nummer" også selvom det altså ikke er et krav fra myndighederne.

Er der forskel på små og store ejerforeninger?

Desværre skelner loven og reglerne ikke i mellem store og små grundejerforeninger. Selv en lille grundejerforening på 10 eller færre parceller, skal leve op til de regler, der gælder for foreningerne.

Uanset om det er en stor eller lille grundejerforening, er der en række regler, der skal overholdes. Langt de fleste af reglerne er kommet indenfor de seneste år, blandt andet som en følge af en langt strammere kurs overfor hvidvaskning af penge og forsøg på at undgå svindel. Samtidig er der også et større fokus på borgernes privatliv og sikring af persondata.

Det virker bøvlet og måske unødvendigt, set fra den enkelte grundejerforenings perspektiv. Og selvom det hører til sjældenhederne, at nogen stikker af med foreningens penge, misbruger information eller at forsikringspolicer forsvinder, så sker det alligevel indimellem. Her er det en fordel at have ét IT-system til at understøtte sin administration.

Her er et par eksempler på krav, som bør leve op til, uanset størrelse:

  • Der skal føres et regnskab og bogholderi, hvor god regnskabsskabspraksis skal overholdes
  • Medlemmernes persondata skal opbevares forsvarligt
  • Foreningens øverste organ skal være en generalforsamling, hvor bestyrelsen vælges. Der skal føres referat af beslutningerne, og referat samt vedtægter skal være tilgængeligt for medlemmerne.
Hvad kan MinEjerforening?

Grundideen for MinEjerforening, er at vi gerne vil levere den platform, og det system I har brug for. Det skal være nemt at bruge, spare jeres frivillige arbejdstid og ikke koste alverden. Nogle af vores brugere, har valgt systemet fordi det gør det nemmere at overdrage opgaverne og posterne, til den næste i rækken. Andre har valgt det, fordi man vil være fair overfor de frivillige, der løfter opgaven.  I kan se en oversigt over funktioner her.

Det er en helt rimelig overvejelse, man kan gøre sig, som nuværende kasserer eller formand, hvordan man gør det nemt at finde sin arvtager. Overdragelse af frivillige opgaver kan være svært. Arbejdet med at finde den næste frivillige som vil påtage sig opgaven, er kun første skridt. Dernæst kommer selve overdragelsen af viden, arbejdsgange og dokumenter. Her gør MinEjerforening processen noget lettere, fordi alting er samlet ét sted.

Frivilligt arbejde behøver ikke være en opslidende affære. Især dem der frivilligt har valgt at gøre en indsats for fællesskabet, har fortjent at have nogle ordentlige redskaber at arbejde med. I den sammenhæng er f.eks. 150 kroner per parcel, om året, ikke en stor udgift.

Hvis man som lille ejerforening synes at det bliver for høj en omkostning, men stadig gerne vil gøre det frivillige arbejde lettere, opfordrer vi til, at man kontakter nabo-vejens grundejerforening og får talt om en sammenlægning. Den administrative byrde vokser ikke, af at man går fra 10 til 20 parceller – men det bliver jo billigere, når der er flere om at dele omkostningerne.